1005

U18 pigerne er sjællandsmestre i række 1

Ungdom - piger / damesenior
17. juni 2011 - 00:32 af: Peter Jensen

Torsdag aften vandt U18 pigerne sjællandsmesterskabet i række 1 ved at vinde 2-0 over Raklev i finalen.


Torsdag aften tog U18 pigernes 1. hold på den lidt lange tur til Raklev ved Kalundborg for at spille finalen om sjællandsmesterskabet i række 1. Efter en intens kamp blev kampen vundet med 2-0 efter 1-0 ved pausen og så kunne pigerne modtage de fortjente medaljer efter et flot forår med otte sejre, en uafgjort og et nederlag og en målscore på 39-5. 

Det var naturlig en meget flot præstation af de 14 spillere der vandt finalen, men en afgørende faktor for succesen har været bredden i U18 truppen, så man har været i stand til at fastholde niveauet på førsteholdet selv i kampe med mange afbud og skader.

U18s andenhold endte i øvrigt som nr. to i deres række, ét point efter Humlebæk og med en målscore på 40-15.

Så alt i alt et flot og meget tilfredssstillende forår for U18 truppen

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar