Ungdom - piger / damesenior
8. juni 2011 - 10:51 af: Max Wieben Rasmussen DBU har på deres indrangeringsmøde 7. juni imødekommet Espergærde fodbolds ansøgning om placering i divisionsrækkerne. I efteråret 2011 spiller Espergærdes U15-piger således i den næstbedste række - 2. division Øst. Vi var mange i Espergærde fodbold, der ventede med spænding på, at DBU Sjælland offentliggjorde resultatet fra indrangeringsmødet for efterårsturneringen 2011. Vi havde, som tidligere, søgt for U19-drenge og U17-drenge, men i år havde vi for første gang søgt for både U18-piger og U15-piger også.
Da udmeldingen endelig kom, viste det sig pige-rækkerne ikke længere hed Elite Øst, men nu hhv. Første, Anden og Tredje division Øst. Navngivningen på pigesiden er nu helt magen til drengesiden, hvilket vil fjerne en del misforståelser og diskussioner. Tak til DBU Sjælland for denne ændring.
Indrangeringen for Espergærde faldt således ud:
U15-piger 2. division Øst
U18-piger Mesterrækken
Tillykke til begge hold med de fornemme og fuldt fortjente indrangeringer til efterårets turneringer. | |
Også tillykke til drengene, der begge blev indrangeret i deres respektive mesterrækker.
Espergærde IF
- hvor fodbold er sjovt!