1005

Referat fra generalforsamlingen

Bestyrelsen
14. januar 2012 - 16:01 af: Ulrik Gorm Jensen

Fredag den 13. Januar 2012 blev der afholdt generalforsamling i fodboldafdelingen af Espergærde IF. Her kan du læse referatet.

Fraværende: Dennis Jensen, Henrik Steen Poulsen og Hans Ulrich Pahl.

Referent: Ulrik Gorm Jensen



1: Valg af dirigent

Finn E. Jensen blev valgt til dirigent.

General forsamling er lovlig. Der har været opslag i avis, hjemmeside mm.


2: formandens beretning v/ Peter Brun

Jeg vil gerne starte med at sige tak til alle jer som er mødt op her til generalforsamlingen i dag.

2011 har været et fortræffeligt år for Espergærde IF Fodbold ? sportsligt det bedste år længe.

Som den eneste klub under DBU lykkedes det os, at rykke op med samtlige af vores senior hold. For nu 7 år siden påbegyndte arbejdet med det nye Espergærde IF Fodbold. En af målsætningerne i den nye bestyrelse var, at vi hvert 3. år skulle rykke op i en bedre række med klubbens bedste hold - og det er lykkedes! Vores satsning på bredde har givet udbytte, og i juni måned rykkede vi op med samtlige af vores seniorhold. Det samme gjorde vores seniorkvinder som rykkede op i serie 1, vores 2. hold kronede værket med at blive Sjællandsmestre i serie 3.

Hele staben omkring vores seniorafdeling har fungeret optimalt, og dette skyldes - ikke mindst - klubbens seniorformand, Jens Justs, kæmpe arbejde med at få struktur på hele afdelingen. En af de ting vi igennem flere år har arbejdet med, er at få overgangen fra junior/ynglinge til seniorer til at fungere optimalt, og det er lykkes NU, takket være Jens Justs og Søren Stempel Christensens formidable arbejde. Jeg kommer meget rundt og møder andre formænd, og hører, at det er et af de største problemer i klubberne. - Man mister mange unge spillere i den overgang, men i vores klub, bliver mange.

Vores seniortrænerteam har også rykket sig meget i 2011, et stort tillykke til Sylle, Lundsgaard, Søren og Tinus med de flotte resultater.

Det er ikke kun i vores herresenior-afdeling vi har haft sportslig succes. Hele vores pigeafdeling har også gjort det godt, 150 piger er der nu, og klubbens målsætning er 175. Som tidligere nævnt vandt vores seniorpiger senior 2 og rykkede op i serie 1, vores u/18 PIGE som nu spiller i 3 division, vandt række 1 og blev Sjællandsmestre.

I hele vores ungdomsafdeling har vi haft også haft sportslig fremgang, især årgang 2001-2002 laver rigtigt flotte resultater. Dog skal vi stadig have fokus på udviklingen, og derfor vil vi også i 2012 lave nogle organisatoriske ændringer, for at optimere vores ungdomsafdeling yderligere.

2011 blev også året, hvor vi fik vores eget talentakademi, Playmaker Akademi. Det er et super tilbud til de dygtigste af vores ungdomsspillere, og derfor tak til Henrik Poulsen for det store arbejde, der har været i forbindelse med etableringen af dette.

Vores eget Nike Football Academy blev afholdt i første uge af sommerferien, igen i år, var der totalt udsolgt. Dennis Jensen stod for det hele, godt arbejde med rigtig mange glade medlemmer.

Vi var igen i 2011 medarrangør af Nordsjællands største sportslige begivenhed Kronborg Cup, Elisabeth Hassing blev i den forbindelse vores nye koordinator for dette. Elisabeth har været en af de største kræfter bag stævnet, og jeg vil rigtig gerne takke Elisabeth for hendes store arbejde som hun har lavet i forbindelse med hele planlægningen og afviklingen. Jeg er rigtig glad for at Elisabeth har valgt at tage et år mere i styregruppen.

Vi fik rejst meget i 2011. Med hold på træningslejre og stævner i England, Holland, Spanien og ikke mindst i Tyrkiet, fik rigtig mange medlemmer en stor oplevelse. At rejse, er en af vores grundsten i klubben. 2012 bliver også et stort rejse år, men ikke af den størrelse som 2011. Planlægningen er meget stor, så vi forventer at vi i 2013 igen kommer op på fuld rejseaktivitet, for alle hold.

I juni måned havde vi besøg af vores tyske venskabsklub, hvor der blev spillet kampe og efterfølgende middag på Espergærde Havn, - et stort vellykket arrangement.

2011 blev også året hvor vores stadion blev færdigt. Henrik Grave og Kristian Larsen fik det hele på plads, og med tilskud fra Helsingør kommune og lidt brug, af vores egenkapital kunne vi indvie stadion i august måned. Det er blevet rigtigt godt og noget vi alle kan være stolte af. Selve arbejdet blev lavet af Peter Mentz, som også bidrog med et super tilbud, og da alle 400 bander skulle opsættes, troppede vores veteran-, old boys- og senior-spillere op, og gav en hånd med. Et smukt eksempel på klubånden, som er kommet i Espergærde, et sammenhold som er så grundlæggende i vores fodboldklub. Her er ingen for fine til at bidrage.

I december måned var vi værter for formandsforum. For første gang var det lykkedes, at samle samtlige fodboldklubber i Helsingør kommune, til en debat om fodbolden i kommunen, - herunder en snak om, hvordan vi kan forbedre samarbejdet klubberne imellem. Der blev også debatteret Elite 3000 og klubbernes eventuelle indtræden i overbygningen, og min holdning er stadigvæk, at sportslig succes kommer via bredde og ikke omvendt.

Vi kommer ud med et lille minus i år, hvilket skyldes vores investering i det nye stadion, vi forventer dog et overskud igen i 2012.

Vi har netop indgået en aftale med Mastersport i Espergærde centret, en aftale som vil gavne vores medlemmer, med gode rabatter på tøj og udstyr. Sport Direct i Helsingør vil dog stadigvæk være vores leverandør og samarbejdspartner indenfor teamsporten og Espergærde IF Fodbolds tøjlinie.

I 2012, skal vi:

? Arbejde for at planerne om vores nye klubhus optimeres.

? DBU Sjælland, er kommet med et tilbud om en mini kunstgræsbane, til kr. 170.000,00 med støtte fra DIF m.m. Det er et meget spændende tilbud som vi bør overveje om ikke vi skal gøre brug af. Den 30. januar 2012 kommer DBU forbi til en snak om det.

? Vores rejsekatalog skal op at stå igen.

? Vi startede 2012 med at vinde Helsingør-mesterskaberne i fodbold. Vi slog Elite 3000 i finalen, et eksempel på, at det vi gør, er rigtigt. Vi skal forsætte med det store arbejde der ligger i, at have en sportslig succes og vi skal forblive i sjællandsserien og serie 2.

? Vi skal fastholde vores ældre ungdomsspillere, vi skal forsætte med det store arbejde der er i at holde dem til fodbolden.

? Og ikke mindst øge bredden for at skabe endnu større sportslige resultater

? Større samarbejde med de lokale skoler, SFO og daginstitutioner

? Projekt ?BoldNetværk? skal søstættes, et projekt vi har lavet for at hjælpe kommunens unge med at finde praktikpladser, job m.m. via vores netværk blandt forældre og sponsor.

? Projekt ?Med En Junior til træning? skal søsættes, et projekt som støtter op om ressourcesvage familier, hvor vi skal hjælpe familierne med at få deres børn til fodbold.

Vi har i mange år haft succes, og vi skal nyde det, og være stolte, men jeg tror det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, for træerne vokser ikke ind i himmelen. Derfor vil jeg gerne opfordre alle til, at vi igen i 2012, smøger ærmerne op og kæmper videre med de ting vi har skabt og iværksat.

Alt virker dog totalt ligegyldigt når vi alle tænker på hvad der skete den 4. november, da vi på tragisk vis mistede Mathias.

Mathias var en af de bærende kræfter på klubbens U-17 hold, og var meget vellidt af alle i truppen, ? såvel spillere som trænere. Mathias gik altid forrest til træning og til kamp, og havde en afsmittende virkning på alle andre med sit gode humør og sin seriøse indstilling til fodbolden. Mathias var en yderst talentfuld fodboldspiller, og var i en periode i Lyngby for at prøve talentet af. Han valgte dog i sommer, at vende tilbage til Espergærde, og spille for sin gamle klub.

Uden for banen var Mathias også meget vellidt. Ikke kun i U-17 truppen, men også hos både yngre og ældre spillere, samt hos os voksne der har haft med ham at gøre.

Vi savner alle sammen Mathias, og har svært ved at forstå og acceptere, hvorfor noget så uretfærdigt, kan ske for en ung mand på kun 15 år.

Mathias er ikke blandt os mere, men jeg vil gerne at vi at vi alle husker ham, de spor han har sat i os, og det forbillede han var for os alle. På den måde kan vi bevare ham.

Jeg vil gerne sige tak til hele bestyrelsen for al den hjælp, der var i forbindelse med Mathias bisættelse.

Christian Jønbech har valgt at træde ud af bestyrelsen, et stor tak til Christian for det kæmpe arbejde du har lavet de seneste par år for klubben, og ikke mindst for det arbejde du har gjort for årgang 2000. Jeg håber det bare er orlov du søger (-:

Også Frank Nielsen har valgt at sige stop, Frank jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige i den forbindelse andet end det er et kæmpe tab for hele klubben; medlemmer som bestyrelse, jeg forstår din beslutning selvom jeg ærgrer mig over, at jeg har formået at få dig overtalt til at blive. Du har fået styr på økonomien i en stor klub med en omsætning på 1.5 mill. Vi er nok en af de foreninger i hele Danmark med det laveste antal restancer. Du har arbejdet 2 timer om dagen for Espergærde IF Fodbold de sidste par år, så tak for dit store arbejde, og tak til din frue fordi hun gav dig lov.

Jeg også gerne sige tak til Finn E. Lene, Ulla og Jan for alt hvad I gør for klubben, og tak til alle trænere/ledere/forældre og ikke mindst de 800 medlemmer som gør Espergærde IF Fodbold til den bedste klub i verden.

Frank Bruhn, jeg vil også gerne fortælle dig at du er meget vigtig for hele klubben, jeg ved ikke helt om du ved hvor stor betydning du har for vores klubliv. Men ungerne elsker dig og vi andre har dyb respekt for dit arbejde.

Et stor tak til Carsten Nielsen hos Sport Direct for et forrygende samarbejde.

Tak til vores sponsorer, Nellemand fonden, Helsingør kommune, DBU og Espergærde revyen for jeres støtte.

Jeg er stolt over at være EIF mand, og ærede bestyrelse kolleger, tusind tak for det arbejde I ligger i klubben. Mange glemmer, at det er jer som er ildsjælene, og jeg håber I er lige så stolte over det arbejde I ligger i klubben, som jeg er.

Espergærde længe leve

Der var ingen bemærkninger til formandens beretning.



3: Regnskab v/Frank Nielsen

Franks sidste regnskab da han udtræder af bestyrelsen.

Der er pålagt 50 kr. yderligere på kontingent pr. halvår. Der er underskud på ca. 35.673 kr. da der er brugt en del penge på nyt stadion. Der har været større trænerudgifter pga. oprykninger.

Tillykke til den nye kassér.

Regnskabet vil kunne findes på klubbens hjemmeside (www.eif-fodbold.dk)

Bemærkninger:

Fodbolden er blevet fremhævet af Espergærde IF for sit store arbejde.

Tak til Frank for en hård kamp for kontingent indkrævningen. Det har kostet omkring 40000 at have oprykninger af samtlige seniorhold.



4. Indkomne forslag

Der er ingen indkomne forslag.



5. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Peter Brun fortsætter som formand.

Jens Just, Søren Christesen, Hans Ulrich Pahl (fraværende) og Søren Vest modtager genvalg.

Udgående bestyrelsesmedlemmer: Christian Jönbech og Frank Nielsen

Lars Rasmussen(Tikøbvej 12A) stiller op og bliver valgt til bestyrelsen i et år til bestyrelsen.

Peter Faurholdt er suppleant og forsætter.

Henrik Grave blev valgt som kasserer.



6. Eventuet

Der er ingen bemærkninger.



Ovenstående bekraftes af Peter Brun, formand.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar